Mindful Hækling Blog

Om Hækling

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Hækling har fået sin renæssance. Fra at være glemt en lille smule og måske have fået betegnelsen ”noget man gjorde i gamle dage” har hækling virkelig vundet indpas i nutidens håndarbejde.

Der kan bruges alle former for garn – helt fra det tynde, fine hæklegarn til det kraftige stofgarn som f.eks. Zpaghetti garn. Det vigtigste ved valg af garn er samtidig at finde en passende hæklenål, som i størrelse varierer fra 1 mm til 15 mm.

Maskerne i hækling er følgende:

  • Luftmasker
  • Fastmasker
  • Halvstangmasker
  • Stangmasker
  • Dobbeltstangmasker
  • Kædemasker

I hækling hækler man med kun én maske på nålen og skulle man være så uheldig at hækle forkert, er det hurtigt og nemt at trævle op, ligesom man ikke kan ”tabe” en maske, som tilfældet er ved strikning.

Produktet
Hækling kan føre til mange forskellige fine stykker arbejde. Og selve det at have lavet produktet selv er jo en nydelse og tilfredsstillelse i sig selv.

Oldemorsfirkanter
Fra tidligere tider kender man til oldemorsfirkanter, som kan hækles i hundredvis af forskellige mønstre, størrelser og farver. Disse er igen blevet IN og har masser af anvendelsesmuligheder til sofatæpper, babytæpper, sengetæpper, legetæpper, puder, hynder, både fine og kraftige halstørklæder, veste, kjoler, trøjer, huer.

Om Mindful Hækling

Mindful Hækling giver en tilstand af “flow" - en tilstand af fuld koncentration eller fuldstændig absorption med hækleprojektet via hænderne, garnet, nålen, farverne og situationen.  Din krop og sind er så involveret i hækling, at der ikke er “tid” til andet; du absorberer masker, farver og mønster, hvilket effektivt stimulerer din hjerne.

Kontakt Os

MHlogoXXS

Lone: +45 21 66 56 75
lone@mindfulhaekling.dk

Tina: +45 31 12 93 42
tina@mindfulhaekling.dk